Stubfræsning og rodfjernelse

Kort fortalt

• Stubfræsning betyder, at en maskine med en roterende, tandet skive hakker stubben i små stykker, typisk et stykke under jordoverfladen.
• Rodnettet længere nede og ude bliver i jorden. Nogle arter, fx poppel, bævreasp og robinie, kan sætte rodskud.
• Stubben kan også graves eller trækkes op, eller den kan blive stående som levested for insekter og svampe.
• Før der graves eller fræses, er det en god idé at undersøge, om der ligger ledninger i jorden.

Efter fældning af træer står der en stub tilbage. Den kan fjernes, men den behøver ikke at blive det. Her er, hvad stubfræsning går ud på, hvad der sker med rødderne, og hvilke andre muligheder der findes.

Hvad er stubfræsning?

En stubfræser har en roterende skive med tænder, der hakker veddet i små stykker. Maskinen bevæger sig hen over stubben, til den er brudt ned til et stykke under jordoverfladen. Tilbage er en fordybning fyldt med træspåner og jord, som kan fyldes op med jord bagefter.

Dybden afhænger af maskinen. Stubfræsning fjerner det meste af stubben, men det er ikke det samme som at fjerne hele træets rodnet.

Hvad sker der med rødderne?

Når et træ er fældet, bliver rødderne som regel liggende i jorden og er ofte stort set intakte. Fræsningen tager stubben og de øverste dele af rødderne. Længere nede og ude i jorden bliver rødderne siddende og nedbrydes gradvist, i takt med at svampe og insektlarver arbejder på veddet.

Fuld rodfjernelse betyder derimod, at man graver rødderne fri. Det er et omfattende jordarbejde, og det kræver, at man ved, hvad der ligger i jorden.

Rodskud og stødskud

Fældede løvtræer kan skyde igen fra kanten af stubben og fra rødderne. Nogle arter er særligt kendte for at sætte rodskud:

• Poppel og kirsebær nævnes som eksempler på arter, der danner rodskud.
• Bævreasp sætter meget villigt rodskud, især hvis rødderne bliver beskadiget.
• Robinie regnes som invasiv art i Danmark og formerer sig med rodskud og skud fra stammens basis.

Rodskud udgår fra rødderne og ikke fra selve stubben. De kan derfor i princippet dukke op, også efter at stubben er fræset væk. Listen ovenfor er eksempler og ikke en komplet oversigt.

Skal stubben fjernes?

Det afhænger af, hvad pladsen skal bruges til. En stub kan være i vejen for plantning, anlæg, græsslåning eller færdsel. Står den et sted, hvor den ikke generer, kan den lige så godt blive stående.

En stub er også dødt ved, og det er et levested. Ifølge Aarhus Universitet er op mod en tredjedel af skovens dyr, svampe og planter knyttet til træer i forfald og dødt ved, hvor svampe og insektlarver sammen nedbryder veddet. Københavns Universitets Videntjeneste skriver, at et højt stød kan blive levested for insekter og svampe, og at stående og liggende dødt ved har forskelligt mikroklima og derfor tiltrækker forskellige arter.

Vil man have den effekt, kan stubben altså blive stående og forfalde af sig selv.

Alternativer til fræsning

• Opgravning: Stubben graves op med rødder. Det er tungt arbejde og kræver, at man ved, hvad der ligger i jorden.
• Optrækning: En stub kan også trækkes op, fx med en kæde.
• Lad den stå: Stubben nedbrydes langsomt og kan fungere som levested for insekter og svampe.

Kan man selv fjerne en træstub?

Principielt kan en lille stub graves op af en privatperson. Større stubbe og kraftige rodnet er derimod hårdt arbejde. Stubfræsere er kraftige maskiner med roterende tænder, og arbejdet kræver, at man kender maskinen og ved, hvad der ligger under jorden. Derfor er det værd at overveje, om opgaven skal overlades til en med erfaring. Overvejelserne ligner dem ved selve fældningen og er beskrevet under selv eller professionel træfældning.

Siden her indeholder ingen trin-for-trin-vejledning i arbejde med maskiner.

Hvor lang tid tager det at fræse en stub?

Der findes ikke et fast tal. Tiden afhænger af stubbens tykkelse, træarten, rødderne, og af hvor let maskinen kan komme til. Hertil kommer tiden til at rydde op og fylde hullet op.

Ledninger i jorden

Der er regler om at undersøge ledninger, før man graver. Efter lov om Ledningsejerregistret skal en graveaktør forespørge i registret, før et gravearbejde går i gang. Loven definerer gravearbejde bredt, nemlig som enhver form for fysisk arbejde, der kan beskadige nedgravede ledninger. Ifølge lovteksten er der en undtagelse for gravearbejde på egen ejendom, hvis man kender ledningernes placering, eller hvis man ikke graver dybere end 40 cm under terræn. Læs den gældende tekst på Retsinformation.

Loven nævner ikke stubfræsning ved navn, så det er ikke afgjort her, om en given fræsning er omfattet. Det er dog en god idé at tjekke ledninger, før man fræser eller graver. Wikipedia nævner, at professionelle ofte samarbejder med forsyningsselskaber, så ledninger bliver markeret på forhånd.

Før og efter fræsningen

Stubfræsning er et af de sidste led i forløbet. Først skal det afklares, om træet overhovedet må fældes. Det er beskrevet under regler for fældning af træer. Derefter spiller tidspunktet ind, både fuglenes yngletid og hvornår man skal fælde træer. Stammen og grenene kan bagefter blive til brænde og flis, se brænde og flis. Overblikket ligger på forsiden om træfældning.