Kort fortalt
- Den fældede stamme saves op i stykker, som kløves, stables luftigt under tag og skal tørre, før de bruges.
- Miljøstyrelsen fraråder brænde med mere end 18 % vandindhold. En fugtmåler kan give en pejling, men den er mindst pålidelig på nyfældet træ.
- Imprægneret og andet behandlet træ må ikke brændes af. Haveaffald må som udgangspunkt ikke brændes af.
- Flis kan bruges som jorddække. Flis fra en stak kan afgive skimmelsporer, når den spredes.
Når et træ er fældet, ligger der en stamme og en bunke grene tilbage. Stammen kan blive til brænde, og grenene kan hakkes til flis. Her er, hvordan forløbet ser ud, hvordan brændet bliver tørt nok, og hvad reglerne siger om det, man ikke kan bruge.
Fra fældet træ til stykker
Når træet er fældet, saves stammen og de tykkere grene op i stykker af en bestemt længde. Længden vælges efter, hvad stykkerne skal bruges til. Skal de i en brændeovn, afhænger den af ovnens størrelse.
Opskæringen er motorsavsarbejde og har de samme risici som selve fældningen af træet. Siden her giver ingen instruktion i, hvordan man saver. Værnemidler og farer er beskrevet under sikkerhed ved træfældning.
Kløvning
Derefter kløves stykkerne. Det betyder, at de deles på langs i mindre stykker, så de passer i ovnen og er lettere at håndtere. De kløvede flader giver også fugten lettere vej ud, og de kan bruges til at måle vandindholdet på (se nedenfor).
Hvor længe skal brænde tørre?
Der findes ikke et fast antal måneder, der gælder for alt brænde. Tørretiden afhænger af træarten, stykkernes størrelse, om de er kløvet, vejret og opbevaringen. Nyfældet træ er vådt.
Det afgørende er vandindholdet. I Miljøstyrelsens afprøvning af fugtmålere fraråder styrelsen at fyre med brænde, der indeholder mere end 18 % vand. Wikipedia peger på, at træs energiindhold hænger tættere sammen med vandindholdet end med træarten: Jo tørrere veddet er, desto mere energi giver det.
Opbevaring
Det er almindeligt at stable brænde luftigt under tag eller presenning, så det kan tørre. I en brugerundersøgelse for Miljøstyrelsen fra 2010 lå alt udendørs brænde under en form for overdækning, fx halvtag, brændeskur eller presenning. Udendørs brænde havde i gennemsnit omkring 16 % vandindhold, mens brænde klar til brug ved ovnen havde omkring 10 %. Tallene er et gennemsnit for en lille gruppe husstande og siger ikke noget om, hvor lang tid brændet har tørret.
Fugtmåler
Miljøstyrelsens test viste, at elektriske fugtmålere som regel virker, men med varierende nøjagtighed. De er mest pålidelige omkring 15–20 % og upålidelige på nyfældet træ. Testen peger på nogle ting, man kan gøre:
- Mål på flere stykker i stedet for ét.
- Kløv nogle af stykkerne og mål på den friske flade, da en tør yderside kan skjule fugt længere inde.
- Følg vejledningen til den fugtmåler, du bruger.
Hvad må ikke brændes?
Behandlet træ må ikke bruges som brænde, fordi det giver giftig røg. Borger.dk nævner imprægneret og industrielt behandlet træ som eksempler. Ved malet eller lakeret træ er det forsigtigt at gå ud fra, at det samme gælder. Affaldstræ afleveres på genbrugspladsen.
Åben afbrænding af haveaffald er noget andet end at fyre i en brændeovn med rent, tørt brænde. Borger.dk oplyser, at borgere og grundejere ikke må brænde haveaffald af. Undtagelsen er sankthansaften, hvis kommunen tillader det og på de vilkår, kommunen sætter. Haveaffald skal i stedet komposteres eller afleveres til kommunen. De præcise regler står i den enkelte kommunes affaldsregulativ. Grene og kvas fra en fældning i haven er typisk haveaffald, så spørg kommunen, hvis du er i tvivl.
Flis fra grenene
Træflis er træ, der er hakket i små stykker med en flishugger. Flis bruges som biobrændsel, som råvare til papirmasse og som dække mellem planter og træer i haver og parker. Grene fra fældningen kan i princippet blive til flis, men flishuggere er kraftige maskiner, og arbejdet er ikke beskrevet her.
Hvad kan man bruge træflis til?
- Jorddække: Miljøstyrelsen skriver, at jorddække med fx grov kompost eller flis er ret effektivt mod enårigt ukrudt. Flis i havegange holder det meste flerårige ukrudt nede.
- Levested: Et kvashegn af grene kan give insekter og pindsvin et sted at være, ifølge Miljøstyrelsen.
- Brændsel og råvare: Flis bruges også som biobrændsel og som råvare til papirmasse.
Skimmelsporer
Når flis spredes, kan der hvirvle mange skimmelsporer op. Det gælder især flis fra en stak, der har ligget et par dage, og sporerne kan irritere luftvejene. Videntjenesten på Københavns Universitet anbefaler at bruge støvmaske med P3-filter og at arbejde med vinden i ryggen. Se Flis i bede.
Før og efter
Inden der saves, er det relevant at vide, om træet må fældes. Det står under regler for fældning af træer. Står stubben tilbage, er mulighederne beskrevet under stubfræsning og rodfjernelse. Hele forløbet i overblik findes på forsiden om træfældning.
Spørgsmål og svar
- Hvordan bliver et fældet træ til brænde?
- Stammen og de tykkere grene saves op i stykker af en bestemt længde, og stykkerne kløves bagefter, så de passer til ovnen og kan tørre. Ordet opstamning betyder ifølge Den Danske Ordbog noget andet, nemlig at fjerne sidegrenene på et træ nedefra. Arbejdet foregår med motorsav og har de samme risici som selve fældningen.
- Hvor længe skal brænde tørre?
- Der er ikke et fast antal måneder. Miljøstyrelsen fraråder brænde med mere end 18 % vandindhold, så det afgørende er, hvor tørt veddet er blevet. Det kan måles med en fugtmåler på en frisk kløvet flade.
- Hvad kan man bruge træflis til?
- Flis bruges som biobrændsel, som råvare til papirmasse og som dække mellem planter og træer i haver og parker. Som jorddække hjælper den mod ukrudt.
Kilder
- Afprøvning af fugtmålere til brænde, Miljøprojekt nr. 1342 (Miljøstyrelsen)
- Brugerundersøgelse brændeopbevaring, Miljøprojekt nr. 1343 (Miljøstyrelsen)
- Privat afbrænding (borger.dk)
- Afbrænding af haveaffald (Miljøstyrelsen)
- Wood fuel (Wikipedia)
- Flis (Wikipedia)
- Køkkenhaven (Miljøstyrelsen)
- Flis i bede (Videntjenesten, Københavns Universitet)
- opstamme (Den Danske Ordbog)