Kort fortalt
- Hegnssynet afgør sager om hække, hegn og anden beplantning i skel, men ikke om enkeltstående træer.
- Hegnsloven giver i bestemte tilfælde ret til at skære grene af i skellinjen. Om højere grene fra anden bevoksning end skov afgør domstolene.
- Om et nabotræ kan kræves fældet eller beskåret, vurderer domstolene konkret ud fra den naboretlige tålegrænse.
- Fældning eller nedklipning af naboens træer uden lov har i landsretssager givet både straf og erstatning.
Hegnsloven og hegnssynet
Hegnsloven gælder både fælleshegn og egne hegn. Et fælleshegn rejses på jord fra begge ejendomme, mens et eget hegn står på egen grund langs skellet (§ 1). Hver kommune har et hegnssyn med tre medlemmer, hvoraf mindst ét er plantningskyndigt (§ 27, stk. 1).
Hegnssynet afgør kun sager, hvor naboer ikke kan blive enige om hække, hegn eller anden beplantning i skel. Ifølge Aarhus Kommune behandler det ikke enkeltstående træer, hegn mere end 1,75 meter fra skel eller spørgsmål om, hvor skellet ligger. Hvad en sag koster, oplyser kommunen. En hegnssag kan som udgangspunkt først indbringes for domstolene, når hegnssynet har truffet afgørelse, og hver part har 4 uger til det (§ 43, stk. 1-2).
Ved boligbebyggelse kan man kræve et levende fælleshegn skåret ned til 2 meter én gang om året eller til den højde, hegnssynet har fastsat. Hver nabo må klippe hækken på sin egen side (§ 18, stk. 3, og § 19, stk. 6).
Må man klippe naboens grene, der hænger ind over skellet?
Hegnsloven giver i bestemte tilfælde ret til at skære grene af i skellinjen. Det gælder, hvis grenene vokser ind gennem hegnet eller så tæt over det, at hegnet tager skade, eller hvis de er i vejen for nødvendig kørsel med redskaber, maskiner og køretøjer. Arbejdet skal udføres forsvarligt og på en passende årstid (§ 19, stk. 2 og 7).
Er grene farlige på grund af alder, råd eller lignende, kan hegnssynet efter naboens anmodning pålægge ejeren at fjerne dem (§ 19, stk. 3). Om højere grene fra anden bevoksning end skov må skæres af eller kræves skåret af, afgøres af domstolene og ikke af hegnssynet (§ 19, stk. 5).
Hvor langt retten rækker, er afgjort konkret i retssager. Den 9. september 2025 afgjorde Østre Landsret en sag, hvor en nabo uden samtykke havde beskåret et 100 år gammelt, bevaringsværdigt bøgetræ, hvis grene gik langt ind over skel (MRF 2025.36). Landsretten fandt, at naboen kunne have krævet træet beskåret til skellinjen, men at beskæringen gik langt videre end det. Ejeren fik erstatning. Byretten havde afvist, at hegnslovens § 19, stk. 2 gav ret til beskæringen. Afgørelsen er et eksempel og ikke en generel grænse.
Kan man kræve naboens træer fældet?
Domstolene afgør konkret, om et træ er over den naboretlige tålegrænse. De lægger vægt på ulempens karakter, hvor væsentlig den er, og om man kunne forudse den, holdt op mod ejendommens og områdets karakter. Ifølge Bolius findes der ikke love om, hvor høje træer må være, og man kan normalt ikke kræve naboens træer fældet, selv om de skygger. Et civilt søgsmål er den sidste mulighed, og her vurderer retten tålegrænsen.
Kilderne nævner disse afgørelser som eksempler:
| Afgørelse | Forhold | Resultat |
|---|---|---|
| Vestre Landsret, 2021 | Skygge fra fem 20 meter høje træer i et villakvarter præget af store gamle træer | Ikke over tålegrænsen |
| Østre Landsret, 2021 | Et 17 meter højt fyrretræ 1 meter fra skel kostede naboens terrasse ca. 400 solskinstimer | Ikke over tålegrænsen, men naboen havde krav på at få den del af kronen beskåret, der hang ind over skellet |
| Vestre Landsret, 2024 | Et 14 meter højt bøgetræ tæt ved skel med grene op til 8 meter ind over naboens have | Over tålegrænsen. Ejeren fik påbud om at beskære træet til 3 meters højde og fjerne grenene over skel |
| Retten i Kolding, 2022 | Skygge fra fredskov på kommunens naboareal | Ikke over tålegrænsen, bl.a. fordi en fældning ville stride mod skovlovens § 8 |
Det er enkeltsager. De viser, hvad retten har lagt vægt på i de konkrete tilfælde, og ikke en fast grænse for højde, afstand eller skygge.
Kan man få en bøde for at fælde naboens træ?
Kilderne beskriver to landsretssager, hvor træer eller hæk på naboens grund blev fjernet uden lov:
- Østre Landsret, 2022. Ti større træer var fældet på naboens grund uden samtykke. Den ansvarlige nabo var i 2020 idømt betinget fængsel og en tillægsbøde for hærværk af betydeligt omfang (straffelovens § 291). I den civile sag blev der tilkendt erstatning til genbeplantning.
- Vestre Landsret, 2022. En nabo fik 30 dages betinget fængsel for at klippe naboens thujahæk ned (hærværk, straffelovens § 291, stk. 2). Naboens erstatningskrav blev henvist til en civil sag.
Fældning eller nedklipning uden samtykke kan altså både få strafferetlige og erstatningsretlige følger. Hvad en bestemt sag udløser, afhænger af omstændighederne.
Hvem kan svare på en konkret sag?
Siden er generel information og ikke juridisk rådgivning. Kommunen kan svare på spørgsmål om hegn, hegnssyn og lokalplaner, og en advokat kan vurdere en konkret tvist.
Et træ i skel kan desuden være omfattet af en lokalplan, en fredning eller reglerne om fredskov. Det er samlet under regler for fældning af træer. Tidspunktet for en fældning er beskrevet under hvornår skal man fælde træer, og metoderne under fældning af træer. Overblikket over hele forløbet ligger på forsiden om træfældning.
Spørgsmål og svar
- Kan man kræve naboens træer fældet?
- Det afgør domstolene konkret ud fra den naboretlige tålegrænse. De lægger vægt på ulempens karakter, hvor væsentlig den er, og om den kunne forudses, set i forhold til ejendommens og områdets karakter. I flere landsretssager var skygge fra høje træer ikke over tålegrænsen. Hegnssynet behandler ikke enkeltstående træer.
- Må man klippe naboens grene, der hænger ind over skellet?
- Hegnsloven giver i bestemte tilfælde naboen ret til at skære grene af i skellinjen, fx hvis de vokser ind gennem hegnet eller så tæt over det, at hegnet tager skade. Arbejdet skal udføres forsvarligt og på en passende årstid. Om højere grene fra anden bevoksning end skov afgør domstolene.
- Kan man få en bøde for at fælde naboens træ?
- Kilderne nævner landsretssager, hvor fældning og nedklipning på naboens grund uden samtykke blev straffet som hærværk (straffelovens § 291) og førte til erstatning i en civil sag. Hver sag afgøres konkret.
Kilder
- Hegnsloven, LBK nr. 1040 af 10/07/2023 (Retsinformation)
- Aarhus Kommune: Uenighed om hæk og hegn mellem grunde
- Østre Landsret 2025 om beskæring af bøgetræ (MRF 2025.36, Miljøretlig Forskningsportal, KU)
- Vestre Landsret 2021 om skygge fra træer (MRF 2021.292, Miljøretlig Forskningsportal, KU)
- Østre Landsret 2021 om fyrretræ i skel (MRF 2021.296, Miljøretlig Forskningsportal, KU)
- Vestre Landsret 2024 om bøgetræ i skel (MRF 2024.181, Miljøretlig Forskningsportal, KU)
- Retten i Kolding 2022 om skygge fra fredskov (MRF 2022.278, Miljøretlig Forskningsportal, KU)
- Østre Landsret 2022 om fældede træer (MRF 2022.32, Miljøretlig Forskningsportal, KU)
- Vestre Landsret 2022 om nedklippet hæk (MRF 2022.168, Miljøretlig Forskningsportal, KU)