Regler for træfældning

Kort fortalt

• Udgangspunktet er, at grundejeren bestemmer over træer på egen grund, men enkelte træer og områder er beskyttet.
• Undtagelserne findes bl.a. i lokalplaner, fredninger, fredskov, regler om diger og fortidsminder og i kommunens krav ved vej.
• Hvad der gælder på en bestemt grund, kan kommunen svare på.
• Reglerne om fuglereder og hule træer står under yngletiden.

Må man fælde træer på sin egen grund?

Som udgangspunkt ja. Træer på en grund tilhører grundejeren, som bestemmer over dem. Naturstyrelsen understreger dog, at træer kan være fredede, og henviser til kommunen eller Danmarks Naturfredningsforening (DN), hvis man er i tvivl. DN skriver, at de fleste træer ikke er beskyttede og frit kan fældes, og at kommuner kan beskytte træer gennem lokalplaner.

Siden gennemgår de undtagelser, kilderne nævner. Den er generel information: Den konkrete grund kan være omfattet af særlige regler, og kommunen kan svare på, hvad der gælder.

Lokalplaner og bevaringsværdige træer

En lokalplan kan efter planloven § 15, stk. 2, nr. 12 regulere ubebyggede arealer, herunder bevaring af beplantning og hvor høj den må være.

Når en lokalplan er bekendtgjort, må man ikke skabe forhold, der strider mod den, medmindre kommunen har givet dispensation (§ 18). Kommunen kan dispensere, hvis det ikke strider mod planens principper (§ 19, stk. 1-2), mens større afvigelser kræver en ny lokalplan.

Københavns Kommune skriver, at et træ, der i en lokalplan er udpeget som bevaringsværdigt, hverken må fældes eller beskæres uden kommunens tilladelse, og at kommunen ved en dispensation kan stille vilkår, fx om erstatningstræer. Aarhus Kommune beskriver en ansøgning med bl.a. fotos og en høring af naboerne, og sagen tager typisk 1,5-2 måneder. Det er lokal praksis, og andre kommuner kan have andre procedurer.

Lokalplanen skal være konkret

Planklagenævnet har fastslået, at en lokalplan konkret skal angive, hvilken beplantning der skal bevares, fx ved at markere den på et kortbilag. I en sag fra Roskilde (2021) var en generel regel om, at „større træer“ ikke måtte fældes uden byrådets tilladelse, ikke præcis nok til at kunne håndhæves, og fældningen var tilladt. Det er en afgørelse i en enkeltsag og ikke en fast regel. En lokalplan, der kun beskriver, hvordan arealer skal beplantes, indeholder ifølge en afgørelse fra Egedal (2022) ikke et forbud mod at fælde.

Hvis et træ fældes i strid med en lokalplan

Kommunen skal føre tilsyn med lokalplaner og sørge for, at ulovlige forhold lovliggøres, medmindre forholdet har underordnet betydning (§ 51, stk. 1 og 3). Ejeren har pligt til at rette op (§ 63, stk. 1), og overtrædelse af en lokalplan eller et påbud kan straffes med bøde (§ 64, stk. 1, nr. 1 og 4). Københavns Kommune kan desuden kræve erstatningstræer, hvis et bevaringsværdigt træ fældes uden tilladelse.

I en sag fra Brønderslev (2021) kunne kommunen godt kræve genplantning efter fældning i et beskyttet beplantningsbælte, men Planklagenævnet ophævede påbuddet, fordi kravene til træart, størrelse og placering ikke var begrundet i lokalplanen.

Servitutter og deklarationer

Begrænsninger i, hvad man må på sin grund, kan stå i tinglyste servitutter, også kaldet deklarationer. Ifølge borger.dk kan de ses i en udskrift fra tingbogen.

Fredninger

Fredningsnævnet gennemfører fredninger, og en sag kan rejses af miljøministeren, kommunalbestyrelsen eller DN (naturbeskyttelsesloven § 33, stk. 1 og 3). En fredning kan fx forbyde beplantning eller kræve pleje, og Fredningsnævnet kan dispensere, når det ansøgte ikke strider mod fredningens formål (§ 50, stk. 1).

Fredninger findes på fredningsnævnenes kort og på Danmarks Miljøportals Arealinformation. Ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er det selve fredningsafgørelsen med kort, der gælder juridisk, mens den digitale afgrænsning er vejledende og kan være forkert, især ved ældre fredninger.

Beskyttet natur, fortidsminder og diger

For beskyttet natur og fortidsminder forbyder lovene at ændre „tilstanden“, men de nævner ikke træfældning direkte. Om fældning af et enkelt træ kræver dispensation, kan kommunen svare på.

• Beskyttet natur (naturbeskyttelsesloven § 3). Tilstanden af naturlige søer over 100 m² må ikke ændres, og det samme gælder heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, når de enkeltvis eller samlet er over 2.500 m². Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere (§ 65, stk. 2).
• Fortidsminder. Inden for 100 meter fra et fortidsminde, der er beskyttet efter museumsloven, må tilstanden af arealet ikke ændres. Der er undtagelser, bl.a. for beplantning i eksisterende haver (naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1-3).
• Sten- og jorddiger. Tilstanden må ikke ændres, men kommunen kan i særlige tilfælde dispensere (museumsloven § 29 a, stk. 1, og § 29 j, stk. 2). Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at almindelig pleje af bevoksningen er tilladt, og at man må fælde enkelte syge eller døde træer og buske. Fældning ud over almindelig pleje kan kræve tilladelse fra kommunen, og rødder og stød må ikke trækkes op af diget uden dispensation.

Skovloven og fredskov

Skovlovens regler om drift (§§ 8-11) gælder for det enkelte fredskovspligtige areal. Spørgsmålet er derfor, om arealet er fredskov, og ikke om der står træer.

Hvilke arealer er fredskov?

Fredskovspligtige er bl.a. arealer, som ministeren har besluttet skal være det, majoratsskov og skov ejet af staten, kommuner eller folkekirken (§ 3, stk. 1). Ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er langt de fleste private skove og alle offentlige skove fredskov, og pligten følger ejendommen, så en ny ejer overtager den. Om et areal er fredskov, fremgår normalt af matrikelkortet, matrikelregistret og tingbogen, hvor pligten skal noteres (§ 41). Er der tvivl, afgør styrelsen det.

Hvad kræver loven?

Der skal stå træer, der danner sluttet skov af høje træer, eller som inden for rimelig tid vil gøre det. Bortset fra tynding må der først fældes, når træerne er hugstmodne, og senest 10 år efter at en hugstmoden bevoksning er fældet, skal arealet igen leve op til kravet (§ 8, stk. 1, nr. 1-3). Styrelsen skriver, at det ikke er et lovligt formål at rydde skov for at mindske gener for naboer.

Ministeren, i praksis styrelsen, kan give påbud om lovliggørelse med en frist, og overtrædelse af bl.a. § 8 og § 11, stk. 1 kan straffes med bøde (§ 51, stk. 2-3, og § 65, stk. 1, nr. 1).

Træer ved vej

Vejmyndigheden kan efter vejloven § 87, stk. 1-3 kræve, at træer og anden beplantning på, over, ved og i vejarealet fjernes, skæres ned, opstammes eller studses, når vejens vedligeholdelse eller trafikken gør det nødvendigt. Overholdes fristen ikke, kan arbejdet udføres for ejerens regning. På private fællesveje må der kun plantes træer med kommunens godkendelse (privatvejsloven § 61, stk. 1-3).

Københavns Kommune har udgivet folderen „Regler om hække og træer“, og kravene kan variere fra kommune til kommune. Aarhus Kommunes side om grundejerens ansvar angiver ingen frihøjder i meter.

Er det ulovligt at fælde et træ?

Det afhænger af træet og stedet. Fældning kan komme i strid med fx en lokalplan, en fredning, fredskovspligt eller reglerne om fuglereder og hule træer. Står træet i skel eller hos naboen, gælder der desuden regler, som er samlet under naboens træ.

Sådan undersøger man, hvad der gælder

Kommunen er det første sted at spørge om lokalplaner, bevaringsværdige træer, fredninger, diger, fortidsminder, beskyttet natur og vej. Tinglyste servitutter står i tingbogen, lokalplaner kan ses på Plandata.dk, og fredninger findes på fredningsnævnenes kort. Den digitale afgrænsning af fredninger er vejledende, og et dige kan være beskyttet uden at stå på digekortet.

Næste spørgsmål er tidspunktet, se hvornår skal man fælde træer. Overblikket ligger på forsiden om træfældning.