Topkapning og styning af træer

Kort fortalt

• Ordet topkapning bruges i to betydninger: at tage et træ ned i stykker fra toppen, og at kappe toppen af et træ, der skal blive stående.
• Den anden betydning, på engelsk „tree topping“, frarådes af faglige kilder. Nye skud sidder dårligt, og der kan komme råd i snitfladerne.
• Styning er noget andet: en gammel dansk beskæringsform, hvor skuddene skæres tilbage til samme punkt år efter år.

To betydninger af topkapning

Topkapning er et ord med to betydninger på dansk, og kilderne blander dem ikke altid tydeligt. Derfor er de skilt ad her.

	Topkapning som nedtagning	Topkapning som „topping“
Hvad sker der?	Træet tages ned i sektioner fra toppen	Toppen eller store grene fjernes, og træet står stadig
Hvad er tilbage bagefter?	Hele træet er væk, eventuelt bortset fra en stub	Stumper eller sidegrene, der er for små til at blive ny top
Hvor ses ordet?	Bolius	Engelsk „tree topping“ og fagkilder om træpleje

Den første betydning er en form for sektionsfældning med klatring og motorsav og er beskrevet på siden om fældning af træer.

Resten af denne side handler om den anden betydning og om styning.

Kan man skære toppen af et træ?

Det kan lade sig gøre, men faglige kilder, blandt andre arborister, fraråder det på træer, der skal blive stående. Begrundelserne er disse:

• Svage nye skud. Træet svarer på topping med mange nye skud. De er bløde og letter angreb fra insekter og svampe.
• Dårlig forankring. De nye skud sidder dårligere fast end den oprindelige krone, blandt andet fordi der udvikler sig råd i snitfladen. Når skuddene vokser, stiger risikoen for, at de knækker, især i blæst.
• Sår, der ikke lukker. Store snitflader og grenstumper lukker sjældent helt, så svampe og bakterier kan trænge direkte ind. Det kan give omfattende råd.
• Mindre fotosyntese og solskader. Når en stor del af løvet fjernes, falder træets produktion af sukker. Kan træet ikke danne nok til rødderne, kan det i værste fald sulte langsomt. Bark, der pludselig kommer i fuld sol, kan få solskader.

Københavns Universitets Videntjeneste har vurderet en ask, hvor alle grene var skåret tilbage. Der vil sandsynligvis dannes en „rådkegle“ i enden af hvert snit, og den kan hule grenen ud lige under de yderste vanris. Med tiden kan vanrisene knække af. Haveselskabet skriver om birk, at en topkappet birk næsten altid ser amputeret ud, og at hård nedskæring giver et hav af vanris, der stritter i alle retninger.

Alternativer, kilderne nævner

Wikipedia nævner kronereduktion og udtynding af kronen som alternativer, og anbefaler, at et træ, der allerede er topkappet, bliver set efter af en kvalificeret arborist. Hvad en arborist er, står på siden Selv eller professionel træfældning?. Om almindelig beskæring af træer peger arborister på, at den bør have et klart formål og fjerne så lidt levende væv som muligt.

Er målet at komme af med træet helt, er det en fældning med egne regler. Se regler for fældning af træer og træfældning i fuglenes yngletid.

Styning: en gammel dansk beskæringsform

Styning (på engelsk pollarding) ligner topping ved, at træet skæres kraftigt tilbage, men princippet er et andet. Ved styning skæres alle skud tilbage til samme punkt med faste mellemrum. Stammen eller hovedgrenene afkortes typisk 1–3 meter over jorden, og derefter fjernes de nye skud igen og igen. Med tiden dannes der knuder, og derfor kaldes metoden også knudebeskæring. Teknikken stammer fra middelalderen.

Hvad styning blev brugt til

I Danmark blev især pil og poppel stynet i markskel. De nye skud blev brugt til foder, flettede hegn og brændsel. Styning gav altså brugbart træ uden at træet blev fældet.

Hvilke træer kan stynes?

Næsten alle løvtræer kan stynes. Dansk Wikipedia nævner som særligt egnede el, ask, elm, lind, eg, pil, poppel, navr, hassel, tjørn og avnbøg. Nåletræer kan generelt ikke stynes, med taks som undtagelse.

Hvornår foregår styning?

Dansk Wikipedia beskriver, at styning foregår hvert år i januar eller februar, og at de stynede træer i kulturlandskabet skal stynes hver vinter for at bevare dem. Videntjenesten skriver tilsvarende, at en rigtig knudebeskæring nok indebærer, at man beskærer hvert år.

Springes beskæringen over, mister træerne ifølge Videntjenesten sandsynligvis deres særlige udtryk. De store vanris sidder dårligt fast på knuden og kan med tiden knække af ved basis. Her ligger en væsentlig forskel på styning og topping: Styning er en pleje, der gentages med faste mellemrum, og som træet formes af over tid.

Hensynet til fugle og andre dyr, der yngler i træer, er beskrevet på siden om træfældning i fuglenes yngletid. De almindelige anbefalinger for tidspunkt findes under hvornår man skal fælde træer.

Hvad styning gør ved træet

Styning holder træet i et delvist ungt stadium og letter vægten i toppen, så det bliver mindre sårbart over for vind. Gamle stynede træer er desuden levested for mange organismer, der foretrækker dødt ved og hule træer.

Hvad er forskellen på topkapning og styning?

• Topping er fjernelse af træets top eller store grene, så der kun står stumper eller små sidegrene tilbage. Faglige kilder fraråder det på træer, der skal stå.
• Styning er en gentaget beskæring til samme punkt, som bygger på en gammel tradition, og som fortsætter år efter år.
• Topkapning som nedtagning er ikke beskæring, men fældning i stykker oppefra.

Det er værd at holde de tre betydninger adskilt, når man læser kilder eller taler med en fagperson. Før et indgreb på et konkret træ kan der gælde regler for netop det træ. Overblikket over rækkefølgen findes på siden om træfældning.